FavrskovListen - Kommuneplan 09 - NetRedaktionen på AVCnet ...din lokale netby

AVCnet - Politik:

NetRedaktionen - avcnet.avcnet.dk - 04-06-09 15:43 - Art-1634

FavrskovListen - Kommuneplan 09

Af Finn Broer-Hansen

FavrskovListens kommentarer og anbefalinger til Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune

FavrskovListen har med interesse fulgt debatten om Favrskov Kommunes forslag til
Kommuneplan 09.
Vi fremsender hermed høringssvar, som vi håber, kan blive et frugtbart
indspark i det videre arbejde med udstikning af rammerne for de kommende års udvikling i
Favrskov Kommune.
Generelle kommentarer.

Det er vigtigt for FavrskovListen, at der med denne første kommuneplan sker den videst
mulige borgerinddragelse. Der bør tages højde for så mange som muligt af borgernes
fonI1ulerede ønsker for den fremtidige udvikling. Desværre opfattede vi udgivelsen af den
trykte udgave af kommuneplanen som problematisk i den forbindelse. Vi konstaterer, at denne
udgave udkom for sent, og at borgere, der ønskede at erhverve planen, ganske uhørt blev
atkrævet CPR-nummer. På vor foranledning blev kravet om personnummer omgjort, hvilket
vi henI1ed vil kvittere for. Vi har med en vis undren og beklagelse kunnet konstatere, at vores
anmodning om forlængelse afhøringsfristen ikke er blevet behandlet ud fra det af os fremsatte
håb om derved at kunne udarbejde så godt et høringssvar som muligt. Afvisning af fristforlængeIse
for høringssvar sker med henvisning til, at fonI1alia er overholdt og uden på nogen
måde at kommentere de argumenter, der blev fremført for at give mere tid. Det efterlader en
klar fornemmelse af, at kommunen ikke er interesseret i, at vores høringssvar bliver så
grundigt gennemarbejdet som muligt. Vi indsender høringssvar for kommunens og borgernes
skyld. Kommunen virker uinteresseret i, hvad vi mener. Kommunen synes at mene, den gør os
en tjeneste ved at give os lov at formulere vores synspunkter.
Et andet forhold, vi har undret os over, er fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslag til
kommuneplanen. Som indledning til arbejdet har der været afholdt en række møder med af
kommunen udvalgte grupper af borgere. Disse møder blev gennemført uden referat: Deltagerne
kan ikke genfinde en række af de emner, der har været talt om, hvilket er meget lidt
motiverende for de grupper, som kommunen bad om at gøre dette stykke arbejde. På de åbne
temamøder til slut i høringsfasen har der til gengæld været en god debat. Det er vores klare
opfattelse, at temamøderne burde være afholdt inden udsendelse af planforslaget til høring, så
de mange gode ideer kunne være inddraget i forslaget.
2
Planen kom for sent ud. Og Favrskov Kommune har på kommunens hjemmeside gjort et spagt
forsøg på at komme i dialog med borgerne. Men der har ikke været annonceret for denne
mulighed. V ar man bange for at tale med borgerne, når det kom til stykket, siden der ikke blev
brugt ressourcer på annoncer om mulighed for dialog? Resultat på kun 15 indlæg taler for sig
selv. Endelig har vi konstateret, at lødige indlæg, som går kommunens tanker omkring
kommeplanen imod, er blevet bortcensureret.
Metoderne ved udarbejdelsen af planforslaget er ikke angivet. Det er uheldigt, at der ikke
angives kilder samt angivelse af de grupper og institutioner, der har haft mulighed for at
influere på forslaget. I det mindste burde de organisationer og lokale grupper, der har været
holdt møder med, være oplistet. Det er åbenbart, at landbruget har haft direkte indgang til
planen, men det fremgår ikke af teksten.
Det virker som en skævvridning af informationeroe i kommuneplanen. når et nyt, privat
golfprojekt i Haar i modsætning til andre planer prioriteres og præsenteres i detaljer. Der
mangler opfølgning af nok så væsentlige projekter som f.eks. kirkecenterplanen i Hinnerup.
Der mangler opfølgning af planer for og udvikling af en række eksisterende faciliteter, som
f.eks. boldbaner, forsamlingshuse o.s. v.
Kommentarer til de enkelte kaDitier i hovedstrukturen.
1 Overordnet udviklingsstrategi
.Kommuneplanen er et godt forsøg på at fremme Favrskov Kommunes videre udbygning,
men desværre læggerden op til:
.en forhastet udvikling
.at være fjernt fra borgernes ønsker
.en skævvridning af kommunen
.en arbejden imod de overordnede linier.
.Favrskov Kommune bør følge med væksten i samfundet, men den skal ikke overhale
den. I dag halter kommunen allerede bagefter på flere serviceområder og væksten
er derfor i direkte modstrid med den menige borgers ønske til kommunens service-
.Borgerne har ikke haft en kinamands chance for at sætte sig ind i planen eller at
blive hørt. Borgerinddragelsen har været uhensigtsmæssig, da de sidste fire borgermøder
burde have været afuoldt, inden kommuneplanen var skrevet færdig og sendt
i høring. Hammelog Ulstrup er stort set glemt i planen. Kun Hadsten og Hinnerup
og især en ny by mellem Hadsten og Hinnerup har for alvor fået planens bevågenhed.
.Favrskov Kommune ligger lunt mellem de fire byer Århus, Randers, Viborg og Silkeborg.
Lad planen afspejle det, og udbyg Favrskov Kommune som en bosætningskommune.
En kommune som borgeren kan lide at bo i og dyrke fritidsaktiviteter i-
.Ser vi på de overordnede hovedpunkter, har man svært ved at være helt uenig med
teksten. Uenigheden kommer først, når man graver et spadestik under disse.
2 Byer, udvikling og omdannelse
.Et nyt byområde mellem Hadsten og Hinnerup er ikke seriøst, og er ganske i modstrid
med en naturlig udvikling for de to byer. Begge byers særkendetegn vil udvandes
og forsvinde med tiden. Der skal holdes fast på, at de enkelte bymiljøer bevares.
3
.Der bør tages stilling til konsekvenserne af opførelsen af et stort indkøbscenter i den
nye by. Det vil muligvis udsulte begge byers detailhandel -muligvis trække ny kunder
til. Under alle omstændigheder skal det ud i offentlig høring.
.Der mangler en klar satsning på, at Ulstrup ikke sakker bagud i den ligelige udvik -
ling af hele kommunen.
.Et nyt byområde mellem Hadsten og Hinnerup vil nok med tiden selv udvikle sig
ved, at de to byer begge vokser. Lad byernes egen særkende leve så lang tid som muligt
og vokse ad den naturlige vej ved byudvidelse. Alle ved, at vækstlokomotivet i
Favrskov Kommune ligger i Hinnerup -Søften området, og da disse to byer ikke
kan vokse andet end mod Hadsten vil kun tiden vise, hvomår de to områder mødes.
.Hinnerupområdets forretningsliv er ramt af den nære afstand til Århus, hvor også
hovedparten afborgerne arbejder, så pas på med at fremme et indkøbscenter i dette
område eller tæt herved. Måske skulle man i den forbindelse tænke i indkøbscenter
mellem Hadsten og Hammel.
.Den fjerde hovedby Ulstrup må indtænkes i byudviklingen. Satser man virkelig på
oplevelsesøkonomi i området omkring Ulstrup, må man også vise det i byudviklingsplanen.
.Kommunen skal som produktionsvirksomhed selv være i front med hensyn til opfyldelse
af miljøkrav.
3. Landsbyer og landdistrikter
.Landsbyerne skal opfordres til at deltage i deres egen udvikling og vækst. Herunder
udvikling af mindre virksomheder .
.Der skal over en årrække etableres stisystemer mellem landsbyerne og hoved/
centerbyer .
.Moderne netforbindelser skal muliggøre hjemmearbejdspladser. Det vil mindske
pendling og giver landsbyeroe mere liv.
."Spøgelseshuse" skal undgås, så Favrskov Kommune skal opkøbe disse huse og enten
rive dem ned eller renovere dem, så de enten kan lejes ud eller sælges. Bliver de
revet ned, kan grunden sælges.
.Der bør ske en opstramning aflandbyarkitekturen, så nye huse indspasses i miljøet
og står på de lokale byggetraditioner. Arkitekturen i mange landsbyer er allerede i
dag præget af forvirring med hensyn til materialevalg og udenlandske forbilleder .
4 Bymiljø og arkitektur
.Kommunens institutionsbyggerier bør gøres mindre og fordeles, hvor der er brug for
dem. Der skal arbejdes på at decentralisere kommunens institutioner, når det bliver
muligt og hensigtsmæssigt.
.FavrskovListen mener, at de fire hovedbyer skal have hovedparten afboligtilvæksten.
Vi mener, at der er for lidt vægt på almennyttigt boligbyggeri, kollegier og eksperimenterende
byggerier. Der skal bygges ældreboliger i bymidterne.
.Arkitektkonkurrencer kan med fordel bruges for at give nye områder karakter og
kvalitet. Arkitektkonkurrencerne skal bruges til at støtte de enkelte områders særpræg.
Men vi siger nej til højhusbyggeri. Der er skrækkelige eksempler nok i Søften
og Hadsten.
.Kirkecenterplanen i Hinnerup bør inddrages i kommuneplanen.
4
5. Boliger
.Der mangler planer for almennyttige boliger i bycentrene. Der skal være boliger til
unge under uddannelse -altså kollegier. Og der skal også være boliger til seniorer,
der vælger at bo i byen, når parcelhuset bliver solgt. Begge grupper har behov for,
at butikkerne ligger i gåafstand fra boligen.
6. Erhverv
.Favrskov Kommune skal ikke prioritere miljøvenlige virksomheder, men tage imod
dem, der vil være i kommunen og tilpasse sig vores miljøkrav. Vi bør have god
plads til alle. Det er userløst kun at satse på "renlige" virksomheder. Men Favrskov
Kommune skal selvfølgelig stille miljømæssige krav til de produktionsvirksomheder,
der vil etablere sig her.
7 Butikker
.Det er vigtigt for det eksisterendeh andelsliv,a t der er en sundk onkurrence.D et vil
alt andetl ige tTækkefl ere folk tilområdet. Men ved evt. etableringa f størreb utikscentre,
s kal beslutningenu d i høring, inden der gives tilladelse.D er skal værep lads
til nytænkning.
8. Service
.Den absolutte overskrift for service hedder decentralisering frem for centralisering.
.Det er vigtigt, at borgerne får en så borgernær og lokal betjening så muligt, og at
man tænker den forbyggende indsats ind i borgernes hverdag. Der skal tænkes nærhed
og omsorg ind i sundhedssektoren.
.Der skal være plads til specielle institutioner i kommunen, men de skal ikke nødvendigvis
overtages af kommunen, men drives sådan, at borgerne rar den bedste
service/behandling /pasning. Den bedste ekspertise fmdes ikke altid i kommunalt
regi. Vi skal arbejde sammen med vore nabokommuner og også ad af den vej søge
gode tilbud.
.Korttidspladserne i Favrskov Kommune er et godt billede på, at decentraliserede
løsninger er at foretrække. Det er nemlig her, hvor de svageste af vore borgere stadig
kan modtage besøg og få omsorg fra andre end de professionelle. Nærhed og
omsorg kommer først, når de ældre skal komme til kræfter.
.Hvad angår de meget borgernære tilbud som børnepasning, ældrepleje og korttidsafsnit
samt skoler er det vigtigt, at de er så decentrale som overhovedet muligt, og
igen her er nærhed og omsorg en del af hverdagen.
.Offentlige og kommunale servicetilbud kan fint gå i spænd, når det gælder bygningsmæssige
og trafikmæssige forhold. Men det er svært at sammenligne den private
service, som f.eks. behandling på sundhedscentre, med den kommunale, da den
kommunale ses i en større tværfaglig sammenhæng. Og det kan derfor være svært
at sammenligne de to rent økonomisk.
.Kommunen skal tænke vores forsamlingshuse ind i servicen i kommunen, fordi disse
steder er livsnerven ude i de små landsbyer, og derfra udgår al initiativ. Man kan
sagtens forstille sig at kunne samarbejde om lokaler i forhold til f. eks børnetal/
bomepasning og derved gøre en fælles indsats.
.Stort er ikke altid godt. Mindre enheder kan sagtens samle borgere og give større
tryghed og behøver heller ikke være en dyrere løsning, da den kan motivere til en
lanet større frivillig indsats.
5
.I stedet for at prioritere effektivitet på store enheder, skal der tilbydes nærværende
og lokal service.
9. Trafik og veje
.Vejene i Favrskov Kommune er alt for ringe mange steder. I forslaget til kommuneplan
hedder det, at der i den kommende planperiode vil blive udarbejdet en egentlig
vejplan.
.FavrskovListen mener, at Favrskov Kommune straks bør gå i gang med at ombygge
vejenem ellem hovedbyernes, å de bliver sikrerea t færdesp å. Hullerne skallappes,
og der skal væreh vide midterstribero veralt.D erefterb ør de resterendev eje repareres.
Det kan ikke vente, til der er en egentlig vejplan.
.Der skal også laves en egentlig plan for stier over hele kommunen.
10. Teknik og miljø
.FavrskovListen mener, at Favrskov Kommune skal sørge for, at der ikke løber helt
rent vand ind i spildevands/fællesledningerne og belaster rensningsanlæggene.
.Helt rent vand fra ukendte kilder skal findes og ledes direkte ud i åer og bække. Disse
kilder skal ikke være koblet på ledningsnettet til rensningsanlæggene, så de bliver
overbelastet.
.Ved den manøvre kan udbygningen af rensningsanlæggene udskydes til senere, og
der spares både penge, energi og CO2.
.Helt rent vand belaster rensningsanlæggene, så de ikke altid kan klare spildevandsmængden.
"Det faste" bliver i overløbsbassinerne holdt tilbage, og resten bliver ledt
urenset ud i Gudenåen. Det vil sige, at vandløbene bliver forurenet, når rensningsanlæggene
ikke kan overkomme den mængde spildevand, der kommer .
11. Kultur, fritid og friluftsliv
.Sport, rekreation, foreningsliv, biblioteker, koncerter, sejlads, fiskeri, vandre- og cykelture
skal i kommuneplanen indtænkes og prioriteres, idet Favrskov Kommunes
borgere historisk har prioriteret sin fritid gennem oplevelser, livskvalitet og sundhed.
.For idrættens vedkommende bør der kigges på kapacitet i forhold til idrætsudøvere,
det være sig idrætshaller, svømmebassiner og udendørs fodboldbaner-
.Vi er en kommune, der skal tage sig af breddeidrætten. Kun på svømmeområdet
kunne vi måske tænke i mere professionelle rammer. Hinnerupbadet er oplagt at foretage
en udvidelse på. Ved større stævner kunne det endda tiltrække kunder fra Århus.
.Fodboldens vilkår i Favrskov lader meget tilbage at ønske. Vi bør udvikle os som
talentcentre for de store klubber omkring os, og derfor må flere græsbaner og kunst -
stofbaner indtænkes i kommuneplanen. Hinnerupområdet med 1400 fodboldspillere
må prioriteres højt-
.For idrætshaller og fodboldanlæg gælder det forsat, at de bør etableres der, hvor
borgeren bor, eller i max. en radius på tre kilometer derfra.
.Vi står temmelig uforstående over for, at Haar Golf og Wellnes som det eneste enkeltstående
projekt er med i forslaget til kommuneplanen. Det bør fjernes fra forslaget,
så det kan komme med på normal vis med offentlig høring som alle andre projekter.
.Det er ikke kommunens opgave at undersøge behov for golfbaner. De fri markedskræfter
må i spil. Men inden en evt. beslutning om yderligere golfbaner i kommunen
6
bør grundvandsressourcerne undersøges nøje. -Golfprojektet i Ulstrup er opgivet af
initiativtageren. Det samme er det projekterede fiskeriakademi.
.I Ulstrup er der en stor campingplads med nyindviet minigolfbane. Campingpladsen
ved Haahr ønskes bevaret, ligesom der kan etableres en ved Hadsten, hvis behovet
skulle opstå.
.Særligt støjende fritidsanlæg bør etableres eller udvides, så disse sportsgrene kan
tilbydes kommunens unge og øvrige entusiaster. Miljøhensyn skal dog være i højsædet.
.På kulturområdet har vi i dag Busbjerg og de fire kulturhuse. Salen i enten Hadsten
eller i Hinnerup må gerne tænkes udbygget således, at det er muligt at tage større arrangementer
ind. Men de helt store arrangementer hører til de faciliteter, vore nabokommuner
har, så Favrskov Kommune bør kun tage hensyn til det borgernære.
.På kort m. I1 mangler boldbaner og forsamlingshuse.
12. Landbrug
.Afsnittet om landbrug præges efter vor opfattelse af, at det må være skrevet for storlandbruget.
FavrskovListen ønsker, at kommunen udvikles med den størst mulige diversitet
og med et decentralt erhvervsliv. Derfor bør de mindre landbrug med 3- 75 dyreenheder
efter vor opfattelse gives større opmærksomhed. Vi finder fremhævelsen af
intensiv landbrugsdrift som værende lig med landbrugets interesser og beskrivelsen af
"småbrug, familie- og fritidslandbrug" som "kun" at have betydning for kvaliteten og
mulighederne for at bo på landet, i strid med virkeligheden.
.Det er forkert, når det fremhæves, at forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt
landbrug, er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og mulighed for fortsat udvikling
for jordbrugserhvervene. Det er mange år siden, at der har været økonomisk
plus på bundlinien hos de fleste store landbrug. Nogle har lige kunnet holde "skindet
på næsen" qua EU- støtteordninger, men da disse i løbet af en årrække formentlig vil
blive udfaset, betyder det, at kommuner med mange store landbrug og få små vil opleve
konkurs på konkurs, hvilket absolut ikke vil styrke skattegrundlaget.
.Fremhævelsen af, at anlæg af småbiotoper ( d. v .s. små naturområder af betydning for
dyr og planter i jordbrugsområderne) kun kan ske, hvor det kan forenes med landbrugsdrift
skulle være med til at sikre og udvikle naturkvaliteten idet åbne land forekommer
ganske urimeligt. Man kan ikke satse på stordrift med store åbne markarealer
med monokulturer og samtidig bevare værdifuld natur.
.Der virker selvmodsigende, når man beskriver et stort golf- og wellnesscenter i et
selvstændigt afsnit, og så samtidig under "Jorde" i afsnittet om landbrug understreger,
at der ikke skal bruges mere landbrugsjord til andre formål en højst nødvendigt.
.Hvordan Favrskov Kommune på den ene side vil bevare vigtige biotoper, styrke miljønatur
og lokalsamfund, kort sagt styrke diversiteten og samtidig i videst muligt omfang
tage hensyn tillandbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold, virker
uigennemskueligt. Man kan ikke både sammenlægge mindre landbrug til større med
deraf følgende større marker med ensartede afgrøder og samtidig beskytte omgivelserne.
Dette er selvmodsigende.
."Når landbrugsarealer udlægges til andre formål, skal erhvervet kunne forholde sig til
fremtidige udviklingsmuligheder blandt andet for at dække behovet for at udbringe
husdyrgødning." Denne sætning forekommer uforståelig i sammenhæng med en
kommuneplan. Der er i lovgivningen fastsat kvælstofnormer, der igen relaterer til antallet
af dyreenheder, der igen relaterer til nitratfølsomme områder, hvorfor det er den
7
.
.
enkelte bonde, der skal agere i forhold til gældende lovgivning og ikke "erhvervet",
der skallægge planer for udnyttelsen af kommunens samlede kvælstofkvoter.
Vil man for alvor beskytte drikkevandet, er der kun en ting at gøre, nemlig at indføre
sprøjtefrie zoner oven på de værdifulde drikkevandsreservoirer. Nyeste forskning viser,
at den gældende lovgivning omkring pesticider lader meget tilbage at ønske, når
det handler om at sikre rent grundvand. Ved at følge pesticiders omdannelse over en
årrække, fra de udsprøjtes til de er opløst i egentlig grundstoffer, er det gang på gang
konstateret, at sprøjtemidler i jorden danner nye og meget giftige forbindelser.
Sætningen i forbindelse med ansøgninger om etablering og udvidelse afhusdyrbrug:
"Favrskov Kommune vil bruge et sæt lokale retningslinier som administrationsgrundlag
ved den konkrete vurdering af ansøgningerne med henblik på at fastsætte krav for
udledning af nitrat, fosfor og ammoniak.", leder tanken hen på, at hvis man, som der er
lagt op til, vil favorisere store industrilandbrug, så kan det blive på bekostning af de
mindre og alsidige landbrug, da man jo nu engang prioriterer udvidelser højt i den
samlede kommuneplan.
I forbindelse med bestræbelserne for at skabe liv i landdistrikterne, er det en vigtig
forudsætning at bevare lokale butikker, og støtte tiltag som gårdbutikker, det være sig
med lokale fødevarer eller lokal kunst og brugsgenstande. Taler vi om fødevarer, er det
vigtigt at understrege, at lokale fødevarer i høj grad kan produceres og afsættes samme
sted.
.
13. Skov
.Skovområderne er rimeligt beskyttet af skovloven (fredsskovreglerne ). Energiskov
m. v. regnes i kommuneplanforslaget ikke til skov. Det bør præciseres, at denne
skovtype ikke må plantes ved sårbare naturområder f.eks. langs åer og søer.
14. Natur
.Naturafsnittet er udmærket i intensionen, men det synes at kollidere med landbrugsafsnittet.
Hvilke af hensigterne, der har forrang, er ikke til at se i beskrivelsen.
.Favrskov Kommune rummer i dag overraskende få naturfredede områder. Kommunen
bør forpligtes til at gå aktivt ind for naturfredning, og området langs Lilleåen
mellem Hadsten og Hinnerup bør indgår i en samlet nyfredning.
.Området Vissing Enge bør genetableres.
15. Landskab og geologi
.Favrskov Kommunes flotte formationer bør i videst muligt omfang bevares. Favrskov
er en storkommune og alligevel en landkommune. Det er et ønske om det
borgernære, som borgerne har valgt, da de flyttede tilområdet. Derfor skal det være
en Favrskov Kommune på borgernes præmisser, siger FavrskovListen.
.Vi har rigeligt med vandreservoirer "endnu", og disse må vi værne om. Miljø- og
landskabsbeskyttelse skal sættes meget højt på agendaen. Fremtidige byområder og -
udvidelser skal tænkes ind i naturens særkende, og herunder skal ådale, søer og andre
naturtnæssige, kulturhistoriske og geologiske interesser beskyttes.
.Med hensyn til det miljømæssige er det vigtigt at stille store krav ved landbrugsudvidelser,
idet denne industri til dato har været stærkt forurenende.
16. Kulturmiljø
.Kulturmiljøet skal bevares og gerne udvikles. Udviklingen afkulturmiljøet er vigtigere
for Favrskov Kommune end udviklingen af det industrielle landbrug.
8
.Forsamlingshusene spiller en stor rolle i de mindre byer. Det er her, "det hele" foregår.
.Der er stærke kollisioner mellem nyt byggeri og egnstypiske byggerier. Det er problematisk,
når der gives tilladelse til udenlandske bygningstyper i landsbyerne.
17. Grundvand
.Drikkevand udvindes fra grundvandet. Og derfor er det vigtigt, at kloakkerne bliver
holdt under skarp kontrol- specielt i de områder, hvor drikkevandsboringerne befmder
sig. Hvis kloakkerne her bliver utætte, skal de have absolut første prioritet i
kloaksaneringsplanerne -uanset hvad spildevandspianeme siger om det pågældende
område.
Med venlig hilsen
for FavrskovListen
/~
Finn Broer-Hansen

En film fortæller mere en tusinde ord