Lissa Mathiasens 1. maj tale 2007 - NetRedaktionen på AVCnet ...din lokale netby

Kolding - Politik:

NetRedaktionen - avcnet.avcnet.dk - 01-05-07 15:20 - Art-0977

Lissa Mathiasens 1. maj tale 2007

Af Lissa Mathiasen

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kampdag og traditionen tro mødes mennesker verden over for at fejre dagen. Herhjemme - en folkefest med taler, musik, samvær og hygge.

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kampdag og traditionen tro mødes mennesker verden over for at fejre dagen. Herhjemme - en folkefest med taler, musik, samvær og hygge.

Finansminister Thor Petersen har fortalt os, at det går ufattelig godt. Så godt, at vi snart kan købe hele verden! Er det det - danskerne vil, eller kunne vi bruge pengene på en bedre måde?

Der er nogen, der i de senere år, har fået det rigtig godt - det skal vi ikke være misundelige over. Men der er også rigtig mange, der ikke har oplevet, at være en del af festen.

Vi har masser af penge i Danmark, men er det de rigtige der får pengene, når vi samtidig skal se en del af velfærdssamfundets kerneområder, enten på ubehagelig vis fjernes eller overvæltes til øget brugerbetaling? Det velfærdssamfund, der i høj grad er frugten af den socialdemokratiske arbejderbevægelses indsats.

Bruger vi vores velstand på den rigtige måde – har vi fået velstand uden velfærd?
Det er op til Jer at tage stilling!

Kan vi leve med, at fattigdommen herhjemme er stigende, samtidig med at andre kan score de mange millioner? Kan vi leve med, at der er over 100.000 mennesker, som ikke har mærket opsvinget på arbejdsmarkedet. Det er de nedslidte, handicappede, ofre for arbejdsulykker - skulle vi ikke bruge tid og kræfter på at få dem med?

Hvorfor er der mangel på praktikpladser til de unge, og hvorfor skal vi have brugerbetalingen på uddannelse, når vi mangler veluddannet arbejdskraft?

Hvorfor skal så mange nedslides på grund at dårligt arbejdsmiljø og stress?

Det virker for mig helt uforståeligt, efter at have mærket konsekvensen af lægemanglen, ved at den borgerlige regering i firserne, begrænsede tilgangen til lægestudiet. Nu afvises unge, der ønsker at starte på sygeplejeuddannelsen, selvom vi akut mangler 1.400 sygeplejersker.

Hvor godt synes I det går, når medicinske patienter ligger på gangene, eller psykisk syge børn, der ikke kan komme i behandling - og hvad med behandlingsgarantien af kræftpatienter?

Det her handler om vores måde at prioritere vores pengeforbrug på. Ville I finde det rart, at være på et plejehjem, hvor personalet er presset, har alt for travlt til at give den omsorg, tryghed og pleje, som vi alle ønsker. Tilsvarende i hjemmeplejen.

Det er et sølle land og en sølle velfærd, hvis vi ikke sikrer nok veluddannet personale til at passe og pleje vore ældre og syge. Vi skal huske, det er de mennesker, der i en menneskealder, har slidt og slæbt for dette samfund.

Diskussionen om kvalitetsrettigheder i velfærden, handler kort og godt om ordentlighed. Pengene er i kassen, I har betalt for velfærden.

Hvorfor skal det private forbrug kun vokse for dem med godt job og god løn? Det er en kendsgerning, at vore kommunalpolitikere bruger det meste af tiden på at overveje nye nedskæringer fordi regeringen sammen med Dansk Folkeparti har sendt regningen til kommunerne.

Vi står i konfrontationen mellem idealet om fællesskab og solidaritet og fristelsen til snæversyn og egoisme.

Det minder mig om historien om manden, der kom farende hjem – løber ind i huset og råber til konen: ”Skynd dig, pak din kuffert. Jeg har vundet i LOTTO”. ”Pragtfuldt siger konen, men jeg må lige vide om det er safari eller en bjergtur, jeg skal pakke til?” ”Jeg er fuldstændig ligeglad, hvad du pakker, bare du hurtigst muligt forsvinder ud af døren!”

Vi må ikke blive et samfund af små egoister.

Det er dybt usolidarisk, når regeringen sammen med Dansk Folkeparti har besluttet at byggeri af vore plejehjem skal betales af lejerne, ved at pålægge lejerne en særskat på 10 mia. Penge som lejerne har sparet op til renovering af deres boliger.

Det er skandaløst at have mennesker på den lave kontanthjælp eller startydelse. Konsekvensen er efter fem års borgerlig regering, en stigning på 53 % flere familier, der sættes på gaden, fordi de ikke har råd til huslejen.

Det er usmageligt, at vi ikke har ”plads” til alvorligt syge asylansøgere, men sender dem retur til en utålelig tilværelse.

Vi tænker ikke nok på fremtiden. Hvad med vores miljø – det rene drikkevand? Vi sælger CO2 kvoter, fordi vi ikke selv er miljøbevidste nok i hverdagen. Her kunne vi ved selv banale ændringer gøre en forskel. Hvad med at erstatte stanniolen med madpapir eller begrænse vores plasticpose-forbrug! Hvad med solidariteten med de fattige lande. Ulandshjælp og miljøbistand er stærkt beskåret, kan vi være det bekendt, og hvor er fredsprojektet?

Jeg vil slutte af med en sød lille historie.

Lille Magnus spørger sin mor: ”Når nu Gud giver os maden, og julemanden gaverne, og storken kommer med børnene, hvorfor skal vi så have Anders Fogh Rasmussen?”

Når jeg og Socialdemokratiet vælger velfærd frem for skattelettelser, så handler det om livskvalitet, om solidaritet og retfærdighed.

Derfor har lille Magnus ret - vi kan godt undvære Anders Fogh og den borgerlige regering.

Kan I have en god 1. maj

Tekst der kan dække over linkstien