Tirsdag d. 30. april kl. 14:00
Anne-Marie Hassing - ”Musiker og sangerinde i Neighbours”
Anne-Marie har en enestående evne til at fortolke musikken og hun reducerer kendte sange helt ind til kernen, så det bare er Anne-Marie og hendes klaver, som giver en frydefuld musikalsk oplevelse for publikum. Til eftermiddags mødet vil hun krydre sine personlige favoritter med dejlige kendte fællessange og rigtig hygge om os. Anne-Marie er kendt fra bl.a. ”Morgensang i Mariehaven”, Dansk Melodi Grand Prix og hun har spredt glæde gennem sang på efterskoler, højskoler, i borgerhuse, plejecentre og kirker.