Grundlovstale på Bidstrup Gods 5. juni 2009 - NetRedaktionen på AVCnet ...din lokale netby

AVCnet - Politik:

NetRedaktionen - avcnet.avcnet.dk - 05-06-09 12:29 - Art-1636

Grundlovstale på Bidstrup Gods 5. juni 2009

Af Anders G. Christensen

”Det talte ord gælder” Jeg vil gerne begynde med at læse et lille stykke af Jeppe Aakjærs grundlovstale fra 1915. Det var året, hvor grundloven af 1849 blev ændret, så kvinderne i Danmark fik valgret, hvor valgretsalderen blev sænket til 21 år, og vores valgsystem blev ændret til simpelt flertalsvalg, som vi kender det i dag. Dengang sagde Jeppe Aakjær om grundlovsændringen: (jeg citerer)

”Der har været ytret Misfornøjelse med den ny Forfatning, for hvilken vi nu flager: de syntes ikke, den bragte os nok.”

Og senere i talen siger han:

”Men hvorfor skal vi altid ensidig dvæle ved det, vi ikke kunde naa, og ikke hellere glæde os over de paastaaelige Fremskridt, som den ny Lov rummer? Der er Folk, der synes, at det først bliver rigtig fin Politik, naar man lader Misfornøjelsen raade i nær sagt alt, hvad der skabes indenfor Offentligheden.”

Vi har hejst flaget i dag og fundet sammen om at fejre Det Danske Riges Grundlov, og de rettigheder den giver hver enkelt af os.
For vi danskere er stolte af vores Grundlov, og de justeringer den har undergået siden den første vedtagelse i 1866.

At vi diskuterer ændringer af Grundloven ser jeg som et sundhedstegn på, at vi også har taget de grundrettigheder til os, som Grundloven beskytter.
Og derfor er det vigtigt, at vi holder fast i traditionen med at fejre dagen i dag.
Der er steder i verden, hvor bare det at tænke tanken om at kunne have nogle grundlovssikrede rettigheder, kan koste livet.
Det er de rettigheder, vi tager som selvfølgeligheder; nemlig det at kunne tale, skrive og agitere frit for sine synspunkter. Det er de rettigheder vi med danske soldater søger - om ikke at udbrede - så i hvert fald skabe grobund for de steder Danmark deltager militært. Derfor er det også vigtig, en dag som i dag, at minde hinanden om, at det har faktisk et højere demokratisk formål, når danske mænd og kvinder kæmper i udlandet f.eks. i Afghanistan. Det handler i sidste ende om at ville demokratiet.

Når jeg så trækker Jeppe Aakjærs tale frem i dag, er det fordi jeg desværre også i dag genkender tendensen fra en del af den politiske og for den sags skyld også mediemæssige retorik i tiden til ”at lade Misfornøjelsen raade” frem for at vi ”glæder os over de paastaaelige Fremskridt”

Og det klæder os ikke som borgere i et velreguleret og demokratisk land, som mange misunder os, at fokusere så meget på det man med en moderne omskrivning af Aakjærs ord kan kalde ”håret i suppen”.

xxx

Jeg har i ugens løb mødt repræsentanter fra en række af verdens lande til det kommunale klimatopmøde i København. Og noget af det, der har slået mig er, at skønt vi har de samme ønsker for fremtiden og arbejder mod de samme mål, så er vores udgangspunkter enormt forskellige.
Når repræsentanter fra f.eks. Afghanistan fortæller, at deres største udfordring er at få opbygget noget - for os - så elementært, som en ren og velfungerende drikkevandsforsyning.
Eller når repræsentanter fra Afrika, er optaget af at få nedbragt CO2, med det formål, at det skal hjælpe til at sikre at Sahara ikke breder sig.
De to eksempler kan godt lyde banale, men hvis der ikke sker noget, så skaber det fattigdom og i værste fald krig.

Vi danskere er privilegerede, at vi lever i fred, frihed og demokrati. Desværre er der en tendens til, at vi tager de rettigheder for givet.
Vi glemmer, at frihed, fred og demokrati ikke opstår af sig selv men tværtimod er rettigheder, vi skal kæmpe for og samarbejde om.

- Når vi vil leve i fred, kræver det, at der er fred i verden omkring os. Det kommer ikke af sig selv, det kræver en aktiv indsats.
- Når vi vil have frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, kræver det, at vi har tillid til andre – og de har tillid til os.
- Når vi vil demokrati, kræver det, at vi anerkender andres ret til at vælge.

EU er et rigtig godt sted at starte det samarbejde.
Det kan godt være, at vi nogle gange kan få den fornemmelse, at EU mest er krumme agurker, flæskepriser og tåbelige støtteordninger. Men, - må jeg minde om -, at det europæiske samarbejde i sin tid blev dannet som et værn mod krig og ufred i perioden efter den anden verdenskrig.

EU er i min optik en fredsbevarende organisation.
Og naturligvis skal Danmark bidrage til EU's arbejde med at udbrede fred, frihed og demokrati.

For Danmark har rigtig mange kvaliteter at byde ind med, og vi mister intet ved at dele ud af dem.
Men det er klart, der vil og skal også være grænser for, hvad EU skal blande sig i.
Vi skal udnytte EU's styrker, hvor det giver mening, så som inden for miljø, kriminalitets samarbejde. Og jeg så også gerne, at vi fik en afstemning om de militære forbehold, for her er det også vigtigt for Danmark at deltage, fuldt og helt uden forbehold.

Første skridt er og bliver , at vi som borgere selv lever op til vores demokratiske pligt og stemmer til Europaparlaments-valget på søndag.
Ligegyldighed er en fjende for det ægte deltagende demokrati på linje med de, der med vold og terror vil ændre vores samfund. Ligegyldigheden er langt mindre spektakulær og blodig, men hvis vi ikke kerer os om det samfund, vi er en del af, mister demokratiet og dermed også den grundlov vi fejrer i dag langsomt sin legitimitet – og dermed sin berettigelse.
xxx

Der raser i øjeblikket en hed debat om velfærden i Danmark. Eller mangel på velfærd, hvis man skal tro medier og oppositionen.

Jeg vil gerne, som borgmester i en af landets mere driftige kommuner, slå fast, at vi generelt har velfærd af høj kvalitet herhjemme.

Når det er sagt, så er der måske også grænser for velfærden.

Lige siden jeg blev politisk aktiv, har sloganet ”Frihed under ansvar” betydet meget for mig.
Friheden til at gøre det, som jeg mener er rigtigt i mit liv – men også ansvaret og pligten til at hjælpe dem, der ikke kan tage hånd om deres liv.

I kommunerne har vi ansvar for, at det nære velfærdssamfund fungerer. Det der - for mig - er kerneydelserne i forhold til borgerne. Og vi har – i nogen udstrækning – frihed til at gøre det, som vi finder rigtigt for borgerne i vores kommune.

For at vise, at der nødvendigvis ikke er sammenhæng mellem det, der bliver bragt til torvs som overskrifter i medierne, og det vi oplever ude i kommunerne, vil jeg godt tage afsæt i Favrskov Kommune.
Her har vi netop spurgt vores ældre borgere, om deres tilfredshed med den hjælp de modtager, og resultaterne var rigtig gode.

F. eks. på madområdet er næsten 98 procent af de ældre, der modtager madservice tilfredse med tilbuddet.
På landsplan er det samme tal cirka 90 procent tilfredse. Favrskov Kommune yder med andre ord en rigtig god madservice.

- Jeg er stolt af resultatet, og selv om jeg hylder en af de unge danske rapperes oprør med en anden berømt dansk lov; ’janteloven’ med opfordringen ’klap dig selv på skulderen’ er min pointe ikke at give Favrskov Kommune og slet ikke mig selv et skulderklap. Pointen er, at netop maden til vores ældre borgere var under skarp kritik, da vi begyndte arbejdet med at harmonisere servicen på området, da vi dannede Favrskov. Særligt i den tidligere Hvorslev Kommune blev det kritiseret, at de ældre nu skulle have vacumpakket mad, da borgerne her havde været vant til at modtage varmholdt mad.

Historien viser, at den gode debat mellem borgere og politikere, modet til at skære igennem og træffe en demokratisk beslutning i byrådet trods modstand, og gennemføre de nødvendige forandringer, er med til at skabe velfærd i absolut topklasse.

Historien giver også stof til eftertanke i debatten om Velfærdsdanmark.
Tilfredshedsundersøgelsen i Favrskov er ikke den eneste, der viser, at brugerne af det offentliges velfærdsydelser oftest er rigtig godt tilfredse.
Jeg kan derfor kun bakke op om Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, når han anfører, at den offentlige sektor ikke har et kvalitetsproblem – den lider nærmere af et imageproblem. Og se, dét kan og skal vi gøre noget ved!

xxx

I Favrskov Kommune har vi valgt den strategi, at vi inddrager, informerer og involverer borgerne i udviklingen af vores fælles kommune.

Og sagt med et glimt i øjet, der er nok for borgerne at involvere sig i.

Vi har fra første dag fulgt en linje, hvor beslutningerne tages så tæt på brugere og medarbejdere som muligt.

Vi har givet ansvar til det yderste led. Det er her, de rigtig mange dygtige ledere og medarbejdere kender hverdagen, og ved hvordan de i dialog med borgere og brugerbestyrelser , skal skrue hverdagen sammen

Derfor er jeg også helt enig med statsministeren, når han siger ”at det er mennesker, der står bag de mange gode løsninger i det offentlige. Det er mennesker, der passer deres arbejde med flid, engagement og dedikation. De fortjener – og vi vil alle tjene ved – at vi sætter et nyt og mere positivt spotlys på den offentlige sektor.
Men hvis lyset ikke skal blænde men virkelig være det spotlys, der skal bringe vores velfærdssamfund videre med gode lokale løsninger, så fordrer det, at regering og folketing i samarbejde med kommunerne, omsætter de mange ord og hensigtserklæringer, der efterhånden er vedtaget om afbureaukratisering, - til handling.

Hvis vi fortsat skal have den offentlige sektor til at blomstre, og der skal laves lokale løsninger, der kan tjene som gode eksempler for andre, er det nødvendigt med mere - nej væsentlig mere - tillid til den service, der leveres lokalt. Det enkelte eksempel hvor det går galt, må ikke blive det der gør, at der laves standartregler for resten.
Det nytter ikke, at folketinget hver gang der er en overskrift i medierne om noget, der er gået galt, griber til pennen og laver flere love, regler og kontrolskemaer. Det er i min verden, et udtryk for mangel på demokratisk tillid til de beslutninger, der træffes lokalt og en grundlæggende manglende tillid til, at både politikere og medarbejdere gør, hvad de kan for at levere den bedst mulige service til borgerne.
I min verden er tillid er godt og udviklende. Kontrol er begrænsende og i værst fald afviklende.

XXX

Jeg sagde tidligere, at der var nok for borgerne at involvere sig i. En af de sager hvor borgerne i Favrskov virkelig har involveret sig, er processen om tilblivelsen af den første samlede kommuneplan for Favrskov.
Nok er kommuneplanen, når den bliver vedtaget til september, ikke en grundlov. Men den fortæller dog rigtig meget om de muligheder, rettigheder og pligter der er i forhold til, hvordan vi i fællesskab skal udvikle Favrskov.
Med Jeppe Aakjærs tale in mente om at ”glæde os over de paastaaelige Fremskridt” vil jeg sige, at Farskovs kommuneplan rummer rigtig mange fremskridt. Når jeg sammenfatter udsagnene fra de fire borgertemamøder vi har haft med eksterne oplægsholdere og eksperter. Så er det, at vi har alle muligheder i Favrskov. Vi skal glæde os over, at vi bor i en kommune med et stort potentiale for fremtidig udvikling, der kan komme både de nuværende og kommende borgere til gode.

xxx

Juni måned er for mange unge eksamenstid. Jeg har selv den store glæde at give min ældste datter studenterhue på om et par uger.
Selv ser jeg frem til efteråret, hvor jeg og mine politiske kolleger i byrådet møder borgernes bedømmelse af vores indsats de forgangne fire år ved – eksamensbordet – kommunalvalget den 17. november. Og jeg synes faktisk i alt beskedenhed, at mine byrådskolleger fortjener pæne ’karakterer’. De har igennem de sidste fire år ydet en helt ekstraordinær indsats for at få fusionen til at lykkedes og dermed skabe en god kommune, - Favrskov kommune.
Og jeg er stolt over det engagement og den stærke tro på projektet, som jeg har mødt hos mine byrådskolleger. Så arbejdsindsatsen og hjemmearbejdet op til eksamen er helt sikkert til bestået.

Der er sikkert nogle af vores censorer, - borgerne, som mener, at karakteren ikke er til bestået, og at vi er langt fra målet.

Dem vil jeg – med Jeppe Aakjærs tale i tankerne - råde til ”at glæde sig over de paastaaelige Fremskridt” vi har gjort, frem for ”ensidigt at dvæle ved det, vi ikke kunde naa”.

Med disse ord ønsker jeg jer alle en rigtig god Grundlovsdag. - - - Og et rigtigt godt valg på søndag, - og når den tid kommer, også den 17. november.

Tak for ordet.

Ord er sølv NetTV er guld